Laus Strandby Nielsen: Two Texts

THE TITLE GEYSIR

Seen from a distance in backlight it looks like a slightly informal funeral.
But the yellow, red, blue, purple, black, incidentally not green
windcheaters and raincoats and not least the cameras tell
a different story about the incidentally 19 texts without a heading
that stand around a mud hole. Which one must not touch.
19 different open texts, cryptically unfinished, muttering
with a planet in their mouths and the sky for a handkerchief.
Can they read one another? No. Can they read themselves? No.
They are waiting for the title, and so they cannot get down
to the text. And then it is there. A fountain of boiling water
shoots high in the air. The cameras click. An expected
surprise, called Geysir, makes the texts meaningless
and briefly closed...


OVERSKRIFTEN GEYSIR

Set på afstand i modlys ligner det en lidt uformel begravelse.
Men de gule, røde, blå, lilla, sorte, tilfældigvis ingen grønne
vind- og regnjakker og ikke mindst kameraerne fortæller 
noget andet om de tilfældigvis 19 tekster uden overskrift
der står rundt om et mudderhul. Som man ikke skal røre ved.
19 forskellige åbne tekster, kryptisk uafsluttede, mumlende
med en planet i munden og himlen som lommetørklæde.
Kan de læse hinanden? Nej. Kan de læse sig selv? Nej.
De venter på overskriften, og så kan de jo ikke komme ned
i teksten. Og så er den der. En fontæne af kogende vand
skyder højt op i luften. Kameraerne klikker. En forventet
overraskelse, kaldet Geysir, gør teksterne meningsløse
og kortvarigt afsluttede…


AVANTGARDE

The stiffest clothes are not as stiff as they were. So now a plaster cast is needed. But I anticipate the course of events. As always when one lags behind. The whole class came and wrote their names on the plaster leg. This temporary monument, assailed by doubtful presence. Who will come now with the family album of X-rays? The loft must be cleared. The house must be vacuumed and fumigated. And yet the new tenants will complain because they are bitten by the old fleas. They are not all there. They are obsessed with the thought of fleas. They scratch themselves where the skin bubbles up around a bite. Material sense never fails.


AVANTGARDE

Det stiveste puds er ikke så stift som det har været. Så nu skal der gipses. Men jeg foregriber begivenhedernes gang. Som altid når man er bagud. Hele klassen kom og skrev deres navne på gipsbenet. Dette midlertidige monument, bestormet af tvivlsomt nærvær. Hvem kommer nu med familiealbummet af røntgenbilleder? Loftet skal ryddes. Huset skal støvsuges og gasses. Og alligevel vil de nye lejere klage fordi de bliver bidt af de gamle lopper. De er ikke rigtig kloge. De er besat af tanken om lopper. De kradser sig hvor huden bobler op omkring et bid. Materialefornemmelsen fornægter sig aldrig.


translated from Danish by David McDuff