by Pia Tafdrup
Your earth is a space for horror and revolt. Your house is built from force and gravity, so you easily get lost, it has more than a thousand entrances. Your mind in storms has even more, when it burns all the bridges or hungers for life. Not to speak of the dreams, which in the living grow and search for beauty, send out new roads from memory's labyrinths. Colours rumble - Flame yellow, rust red and royal blue - like African drums in tears and laughter. It is NOW that matters. Earth is a space for horror and revolt, but Europe is a dancing woman. There are also forest women and demons’ games. And the city's lonely woman who kisses a bird. The bird has swallowed a fish, it swims at its full length in the bird's belly, both free and trapped. Birds are seen in flight, alone and in flocks, seen in battle, seen in plunging into the dream-lake, from which eyes staring up between submerged leaves and drowned insects. Staring up at cockleshells floating like heavenly bodies on the night sky between lovers' wing-beats, their rhythm forward through the air to meet. Fabulous creatures, doomed to an eternal dream journey in a space that opens febrile on all sides, transforms itself into all colours, in deep secrecy opens a heart. ØJENVIDNE TIL C.O. HULTÉN Din jord er et rum for rædsel og revolte. Dit hus er bygget af kraft og tyngde, så du let farer vild, har mere end tusinde indgange. Dit sind i uvejr endnu flere, når det brænder alle broer eller hungrer efter liv. For ikke at tale om drømmene, der i den levende vokser og søger efter skønhed, skyder nye veje fra erindringens labyrinter. Farver buldrer - ildgul, rustrød og kongeblå - som afrikanske trommer i gråd og latter. Det er NU, det gælder. Jorden er et rum for rædsel og revolte, men Europa er en dansende kvinde. Også skovkvinder findes og dæmoners spil. Og byens ensomme kvinde, der kysser en fugl. Fuglen har slugt en fisk, den svømmer i sin fulde længde i fuglens bug, både fri og fanget. Fugle ses i flugten, alene og i flok, ses i kampen, ses i styrtet ned i drømmesøen, hvorfra øjne stirrer op mellem sunkne blade og druknede insekter. Stirrer op på muslingeskaller svævende som himmellegemer mellem planeter på nattehimlen, mellem elskendes vingeslag, deres rytme frem gennem luften for at mødes. Fabelvæsner, dømt til evig drømmerejse i et rum, der åbner sig febrilt til alle sider, transformerer sig i alle farver, i al hemmelighed åbner et hjerte.
translated from Danish by David McDuff
No comments:
Post a Comment